Hermans hævn
Midt under premieren på operaen La Traviata vælter Det Kongelige Teaters kunstneriske leder, Gabriel Sandgren, ud på scenen og dør for åbent tæppe. Alt peger på, at han har fået et hjertestop efter en stressende prøveperiode, men Ursula Madsen, som kender Gabriel, kan ikke dy sig for at snuse rundt blandt medarbejderne i den gamle kulturinstitution for at undersøge, om nogen ved noget. Snart får hun færten af, at dødsfaldet måske ikke er helt så uskyldigt som først antaget. Hun begynder at forfølge spor, der leder hende fra kostumelageret på Refshaleøen til Cambridge i England og ned under den legendariske Gamle Scene. Da endnu en chef i det danske kulturliv lider en utidig død, er hun ikke længere i tvivl: Der er ugler i mosen. Samtidig er Ursulas barndomshjem i Gammel Rye nær herregården Engelsholm sat til salg, og hendes ungdomsflammes søn, Jacob Engell, er ivrig efter at få hende som nabo. Ursulas eksmand, Thomas, rører også på sig. Han mener, at det måske er på tide, at han
Adams arv
Ursula Madsen opsøges uventet af sin fortid, da hendes ungdomsflirt, Adam, på tragisk vis er faldet ud over den store trappe på sin herregård i Gammel Rye. Adam er bevidstløs efter faldet, og på hans kontor finder man en forseglet konvolut, som kun Ursula må åbne. Ursula vendte både Adam og hans herregård ryggen som attenårig, da hun tog til København for at blive advokat. Siden har de to kun haft sporadisk kontakt. Nu er Ursula 57, lykkeligt skilt og ikke synderligt begejstret for at blive trukket tilbage til sin fortid. Men snart vikles hun ind i et spind af familiekonflikter, hemmelige bankbokse og kærlighedsintriger. Alle i Adams omgangskreds synes at have skjulte motiver, og ingen ved med sikkerhed, hvem der står til at arve herregården, hvis Adam dør. Og er Adam overhovedet faldet, som først antaget – eller kan nogen have forsøgt at skubbe ham i døden?