Der danser en virus

Verden er blevet en anden. Derfor dette digt i pardans med H.C. Andersens papirklip. Eventyrdigteren havde blik for, hvor hurtigt der kan blive vendt op og ned på verden. Et vindue går op – og ud falder tinsoldaten! Samtidig menneskeliggjorde H.C. Andersen altså det ikke menneskelige.  Således er det også i 'Der danser en virus'. Som en anden Palle alene i verden vandrer virussen rundt i vores øde by.         Man taler gerne om en hovedrolle og hovedkarakter. Hovedpersonen er den, der fylder det meste, mens hovedkarakteren er den, der udvikler sig – altså er virussen hovedpersonen, og hovedkarakteren du og jeg. Det er os, der skal drage en lære af det, der sker i denne sære, svære tid. Der er noget på spil, på spring, i H.C. Andersens papirklip. Noget finurligt, djævelsk og samtidig såre menneskeligt. Det er, som om han nærmest har forudset denne farlige bajads, der lige nu driver gæk med os – høj som lav, nær som fjern. En lille virus, der skaber en stor afstand mellem dig og mig, er