Peer Gynt

Den norske dramatiker Henrik Ibsens (1828-1906) monumentale digterværk Peer Gynt fra 1867 er i en vis forstand en kolos på letbenede versefødder. Et vildt og stærkt epos, der indimellem løber løbsk, som knopskyder i alle mulige og umulige retninger, ja, som faktisk sine steder – ikke mindst i 4. handling – bliver decideret syret og efterlader sin læser lettere stakåndet og perpleks.  Inde bag de mange kunstfærdige lag, der i nogen grad griber tilbage til gammelt sagnstof befolket af trolde, nisser, elverfolk og andre overnaturlige væsner, gemmer sig et psykologisk drama, der gentager evigt aktuelle temaer.  Selv om vi slet ikke får hele forhistorien om Peers tidlige barndom, har vi nok til at sammenfatte, at Peers far, Jon Gynt, har svigtet sin kone og sit barn og formøblet familiens formue på svir, overilede investeringer og ekstravagant ødselhed. Da pengene er brugt op, forlader faren sin kone og sit barn, og med faldet ned i fattigdommen og den sociale elendighed forsvinder alle