Pura vida

Hun er taget til Paris for at tage et sprogkursus på Sorbonne. Måneder ligger udstrakt foran hende, og en hidtil ukendt frihed. Mænd trænger sig på. Hun forelsker sig, og skolen og de nye bekendtskaber glider hurtigt i baggrunden. En kuldsejlet studiestart sender hende af sted igen, nu til NY. Der er ingen klar plan med rejsen. Det er der heller ikke i Buenos Aires, da hun bliver syg og hægter sig på en ældre mand, hun møder tilfældigt i en park. Som så meget andet i hendes liv er deres relation uafklaret. PURA VIDA er en costaricansk talemåde, en slags motto for de rastløse eksistenser, hun møder i løbet af et sabbatår, der pludselig bliver til tre. Tre år, hvor Viktoria gør præcis, som hun vil, mens det langsomt lukker sig omkring hende, strammer til og filtrer sammen indeni.   Pressen skriver: »Sprogbehandlingen er suveræn god med sine meget fine sansninger af næsten synæstiserende karakter: selv læseren kan næsten se duften og høre vinden i naturbeskrivelserne. Det er tæt på at